Potentialeanalyse Stege og Præstø
PROJEKT
STATUS
BYGHERRE
ADRESSE
SAMARBEJDE
RÅDGIVNING
Potentialeanalyse af byerne Stege og Præstø
Projekt gennemført
Vordingborg Kommune
Stege og Præstø på Sydsjælland
Underrådgiver landskabsarkitekt Becht Aps
Analyse og evaluering, Proces og involvering, Strategiudvikling
Byerne Stege og Præstø - og dermed Vordingborg Kommune - står, lige som mange andre kommuner, over for en række store udfordringer i forbindelse med de kommende års planlægning.
I Steges bys blå, grønne og befæstede rum har vi taget udgangspunkt i at forstærke de væsentlige, stedbundne kvaliteter, men på samme tid skabe plads til udvikling, så erhvervsliv, turisme og kulturliv trives, og ændrede forudsætninger som øget nedbør, parkering og krav til sundhed, leg og bevægelse tænkes ind i planlægningen og bruges som aktiver i forhold til at fastholde og tiltrække unge og ældre.
I Præstø har vi med særligt fokus på kunst, klima, leg og ophold samt parkering lavet et grundlag for den videre udvikling og dermed for en kommende, ny lokalplan. I projektet arbejdede vi med den overordnede, strategiske byudvikling og zoomede ind på en række potentielle delprojekter med analyser, beskrivelse og visualiseringer.
Overordnede greb med en plan for prioritering af de kommende års byudvikling i form af helhedsorienteret, strategisk planlægning og konkretisering i en række potentielle fokusområder med analyser, beskrivelse og visualiseringer. Arbejdet med helhedsplanen blev udfoldet i en dialogproces med Vordingborg Kommune og byens mange interessenter.